BREV FRA VORES CEO - THOMAS HUSTED Med vores ansvarlighedsrapport sigter vi mod at fremvise vores løbende engagement og hvordan det er integreret i vores forretning, så vi kontinuerligt skaber forandringer, der positivt påvirker miljøet og tekstilindustrien som helhed. Generelt overforbrug er en af de væsentligste årsager til verdens voksende affaldsproblemer, herunder i tekstilindustrien. Vi går imod denne tendens ved at fokusere på kvalitet og holdbarhed, da vi mener, at produkter af høj kvalitet med lang levetid er den bedste måde at begrænse miljøpåvirkningen på. Vi ønsker at bidrage til en kultur, hvor det er naturligt at bruge tøjet længere, reparere det og behandle det med omhu for at begrænse ressourceforbruget mindst muligt. Vi er imødekommende overfor EU lovgivningen. Den bidrager til understøttelse af vores mål om øget gennemsigtighed og ansvarlighed. Vi arbejder videre med EU’s Digitale Produktpas og Emballageforordningen, og vi ser lovgivningen som et vigtigt skridt i den rigtige retning for tekstilindustrien. Certificeringer har længe været en del af vores ansvarlighedsstrategi, og vi arbejder allerede med EU Ecolabel og OEKO-TEX ® . I 2024 opnåede vi også STeP by OEKO-TEX ® -certificering, hvilket understøtter vores engagement i at skabe en mere ansvarlig produktion. Ansvarlighed er en del af vores DNA, og vi tror på, at transparens, data og samarbejde er afgørende for at skabe langsigtede forandringer. Vi fortsætter med at udvikle vores forretning i tråd med lovgivningens krav og med fokus på innovative og langtidsholdbare løsninger, der gør en reel forskel. Thomas Husted, CEO bei ID ® Identity 2
Download PDF fil